Om Com2see og Charlotte Emmery

 
Oplevelse er nøgleordet, når jeg tager folk rundt i Københavns ukendte afkroge, guider dem til Hamlets Kronborg eller afslører de største hemmeligheder ved dronningens hverdagsbolig Amalienborg.
 
Jeg er autoriseret turistfører fra RUC i 2002 og har de seneste 10 år selv undervist på RUC's Turistføreruddannelse, hvor jeg i dag er ekstern lektor i kommunikation og formidling. Min passion for oplevelser drev mig til i 2010 at tage en Master i Oplevelsesledelse samme sted.
 
Jeg elsker at fortælle gode historier og henføre folk til svundne tider og dramatiske begivenheder i Danmarkshistorien. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg bruger min erfaring fra underholdningsbranchen til at sætte mit præg på historierne, så gæsterne får fuld valuta på oplevelsen.
 
Jeg ser det som en fordel at have ét ben i den akademiske verden og det andet i underholdningsbranchen, når jeg skal møde mange forskellige målgrupper. Det sikrer, at mine byvandringer, skattejagter og guidede ture er både underholdende og informative.
 
Com2see er mere end et firma, der laver guidede ture. Det er en garanti for oplevelser med passion, hjerteblod og begejstring – hver gang!

Ring på 21 63 68 38 og lad os tale om, hvordan jeg kan lave en særlig tur for dig, din familie, dine kolleger, dine veninder eller andre, du gerne vil give en unik oplevelse.

Emmery Company
- ét firma, tre passioner

Charlotte Emmery, der står bag Com2see, står også bag to andre dedikerede virksomheder:

• Com2speak, der udbyder kurser og coaching i kommunikation, retorik og formidling, se mere her

• Com2sing, der udbyder sjove syngepigehows og foredrag om livet som bakkesangerinde, se mere her

Com2speak, Com2see og Com2sing udgør tilsammen Emmery Company.